SKOLEORKESTRE HAR STOR BETYDNING FOR DE UNGE NU OG SENERE I LIVET!
NOMU satte spotlight på skoleorkestrene ved en konference i København den 16. marts 2019. Skoleorkestre er meget vigtige både for børnene, men også for miljøet, atmosfæren og integrationen på skolerne.
Hvordan går det i de forskellige nordiske lande? Hvordan starter man et skoleorkester op? Skal alle børn spille eller skal de testes og de bedste udvælges? Hvordan bliver man en god skoleorkester-dirigent? Det er vigtigt at betragte musik, for musikkens egen skyld; at det er godt for andre fag fx matematik og sprog er et biprodukt! Hvad kan man tilbyde til de unge klassetrin og hvad til de højere klassetrin?